RAW by KNAST - Massiv olieret eg
RAW by KNAST i massiv olieret eg er snedkermøbler til badeværelset i kompromisløs kvalitet.
Olieret eg har en varm, naturlig tone og smukke, tydelige åretegninger, som giver hvert møbel et unikt og levende udtryk. Olien fremhæver træets varme nuancer og beskytter samtidig overfladen, hvilket gør møblet både tidløst og karakterfuldt.
Møblerne produceres lokalt i Aarhus med fokus på håndværk og rene materialer. Træet stammer fra europæiske skove og forarbejdes på lokalt savværk.
- Fremstillet af lokal snedker i Aarhus
- Korpus og skuffer i massivt træ
- Skuffefronter i massiv eg eller med massiv egetræ finér ved glatte fronter
- Skuffer med soft-close og skjulte skinner
- Mulighed for specialløsninger
Overfladen behandles med miljøvenlige naturolier uden phthalater eller parabener, hvilket beskytter træet og fremhæver olieret egs varme og dybde.
Da møblet er fremstillet i massivt egetræ, vil farve og struktur variere – det er en naturlig del af træets autentiske udtryk.
Olie-sæt til dit snedkermøbel
Bad&Design
Rubio Monocoat olie
Bad&Design
Vedligeholdelse af RAW by KNAST Snedkermøbler
SÅDAN VEDLIGEHOLDER DU DIT NYE SNEDKERMØBEL
Vores håndlavede snedkermøbel fra KNAST er skabt i massivt træ.
Træ er et organisk materiale, der er hårdfør, men som stadig kræver vedligeholdelse og pleje.
Når du modtager dit møbel, er det behandlet med olie.
Vær opmærksom på, at træ er et tørstigt materiale, og at olien skal påføres igen.
SÅDAN PLEJER DU DIT NYE SNEDKERMØBEL
- Ca. 1 måned efter du har taget dit møbel i brug: Påfør olie på alle fronter.
- Meget let slibning med fint sandpapir. Vi anbefaler Pinotex køkkenbordsolie (natur).
- 1 måned efter dit møbel fik olie første gang: Gentag proceduren.
- Derefter anbefaler vi at oliere dit møbel 1 gang årligt eller efter behov.